Klik på bogen og du kan læse den ganske gratis. Syns du om den kan du jo sende mig “en hund” eller hvad du syns, via mobilpay til 31 95 74 37 (Kaj Thelander Jessen).
Jeg har modtaget et par dejlige anmeldelser:
Kære alle der læser med her. Kaj har bedrevet en bog, som alle i Sydhavnen – ja, alle uanset hvor man bor eller færdes – bør læse. Den er et stykke københavnerhistorie. På spændende, ærligt og samtidig humoristisk vis giver han læseren et godt indblik i livet i fiskerhavnen og kolonihaverne, sådan som det har udspundet sig og til dels stadig gør. Anbefales! Annemarie Holm – marts 2021
Jeg har læst din roman med stor fornøjelse. Det at jeg så indgående kender det miljø, du skriver om, gør vel også, at os fra haveforeningerne og lignende områder bliver en helt særlig målgruppe for bogen – Jeg var endda lige ved at blive rørt over at læse om generalforsamlingen i foreningen. Bogen er meget underholdende og sådan at man har lyst til at læse videre. Kirsten Lind – marts 2021
Om ”Strandet” – en roman
I 2015, mens jeg stadig arbejdede i Karens Minde Kulturhus, tog jeg 3 måneders selvbetalt orlov og drog til Fyn. Nærmere bestemt Kerteminde, hvor jeg kunne leje et dejligt gammelt sommerhus, som nogle af mine venner havde der.
Jeg ville prøve om jeg kunne skrive en roman, som havde ligget og rodet rundt i mit hoved i mange år. Jeg havde mange gange startet i det små og fået skrevet nogle kapitler, men det er svært, for ikke at sige umuligt, at skrive en bog, hvis man ikke er isoleret og koncentreret. Så skal ”teksten” selvfølgelig også helst komme til dig og det var det jeg ville prøve af.
Min gode ven Niller kørte mig over til sommerhuset den 21. februar 2015 og om aftenen sad jeg så der alene og nogenlunde på plads med bærbar pc.er, rent sengetøj og mad i køleskabet til de næste par dage.
Næste dag gik jeg så i gang med at skrive. Huset var ikke ”sommer”hus længere. Udenfor begyndte det at sne voldsomt og i løbet af dagen lå der 20 centimer sne. Der var helt stille, da hele sommerhusområdet naturligvis var affolket, så ud over at isolere mig for at skrive, skulle jeg også leve alene med mig selv de næste par måneder. Begge dele var noget jeg ville prøve af og havde brug for i mit liv på det tidspunkt.
Det gik over alt forventning. Personer og handlinger kom farende og viklede sig ind i hinanden og jeg måtte hurtigt i gang med at få styr på deres liv og historie. Jeg tog ind til Kerteminde og fik købt en rulle grundtapet, så jeg kunne lave en lang tidstavle for ”mine” personer og deres livsforløb. Undervejs måtte jeg også på biblioteket og låne historiske bøger, så jeg kunne have forholdsvis korrekte tidsfastsættelser sat på personerne. De fleste af personerne der optræder i ”Strandet” har derfor en livshistorie, som ikke er kommet med i bogen, men jeg kender den og de kunne såmænd sagtens være selvstændige bøger værd. Sådan er det også med de fleste ”virkelige” menneskers historie og jeg har truffet mange, som kunne fortjene offentliggørelse af deres liv.
For eksempel var jeg hjemmehjælper i nogle år af min ungdom og kom her i kontakt med en masse gamle mennesker på Nørre- og Østerbro i København, som havde meget spændende og interessante liv bag sig.
En var gammel skærveknuser, altså en ”Jens Vejmand”, fra Lolland.
En anden var en fantastisk kvinde, som var billedhugger og ud af en rig familie, stærkt troende kristen der hadede præster!
En tredje (min første ”kunde”) snedker, der havde været på valsen før 1.verdenskrig, var republikaner, var nået helt til Egypten og strandede i Tyrkiet under krigen og blev der i 14 år. ”Ja, ja – I unge ryger hash, det prøvede jeg første gang i 1912. Skrub nu ned og køb en flaske marokkansk rødvin til os, så skal jeg fortælle dig om den gang”. Han var en lille senet mand på nær de 90 år, frisk og livskraftig og overhovedet ikke interesseret i at jeg gjorde rent, som egentlig var derfor jeg kom. Klokken var 9 om morgenen, så det var noget af en start på min hjemmehjælperkarriere.
Jeg boede på det her tidspunkt stadig sammen med mine forældre i Marstalsgade på Østerbro. I 1975 flyttede jeg sammen med min daværende kæreste til en lille lejlighed i en baggård på Frederik d.7.gade på ”mellem-Nørrebro”. Her levede jeg de næste 3 år og lærte en masse spændende folk at kende, via stamværtshuset ”Håndværkeren” på hjørnet af Tømrergade og Murergade, samt i forbindelse med diverse gadefester, som de to beboerforeninger ”Tømregade” og ”Blågårdsgade” arrangerede. Her spillede jeg sammen med både gamle gademusikanter og unge rebeller, som var aktive i henholdsvis DKU og VS. Selv var jeg meget aktiv i VS Nørrebro, gik på Statens HF og Arkitektskolen og arbejdede som hjemmehjælper og siden som militærnægter i 11 måneder på Fiolteatret.
Til alt held for mig kom min gode veninde Birte en dag og spurgte Lene (min daværende kæreste) og mig, om vi ikke ville flytte med hende ud i et kolonihavehus i Sydhavnen, hvor hun havde mødt en sød fyr, der boede i kollektiv der. Efter at have besøgt haveforeningen Frederikshøj, hvor huset lå, var jeg ”solgt” og vi flyttede ud i slutningen af 1978.
Siden har jeg levet her i Sydhavnen og mødt en utrolig masse spændende og dejlige mennesker (og en del røvhuller).
Alle disse mennesker har inspireret mig og gemmer sig i de opdigtede personer, der optræder i ”Strandet”.
Det er noget af det vidunderlige ved at skrive ”historier”, at du kan digte og opfinde og blande personer og give dem liv. De kan ikke sige dig i mod eller forhindre dig i det. Efterfølgende vil du have dem i dig og kan digte videre på dem, hvis du vil, og det har jeg da gjort med flere af dem.
Jeg fik hurtigt en rytme i mit nye liv i ensomhed. Vågnede af mig selv klokken 8. Spiste morgenmad og satte mig til at skrive efter mine sædvanlige ”morgenkabaler”. Ved 13tiden holdt jeg op, spiste frokost og gik eller cyklede en tur. Ved solnedgangstid satte jeg mig ud i en dejlig kurvestol, pakket godt ind i tæpper og varmt tøj, satte stolen op på et havebord og så kunne jeg sidde og nyde solnedgangen med udsigt over Kerteminde Bugt og byen, mens jeg nød en god øl eller et glas vin. Forsiden er et foto fra denne plads.
Fredag, d.6.marts havde jeg første kladde færdig; det vil sige en romanskitse, hvor der var en start og en slutning, en masse personer og udviklingshistorier. Siden gik jeg så i gang med omskrivning, sletning og tilføjelser og tjek af forløb, så de hang sammen og var logiske. Den 16.marts kom min elskede Lis over og hentede mig hjem, så mit fynske ”eventyr” sluttede den 18. marts 2015.
Siden har jeg rettet og omskrevet og fået gode venner til at læse den kritisk igennem. Har prøvet at få den afsat til diverse forlag uden held. Nu har jeg så besluttet, at jeg ikke vil have mere med den at gøre. Måske nogle vil læse den.
I hvert fald lægger jeg den nu offentligt ud til fri afbenyttelse her på min hjemmeside.
Skulle nogle af læserne så syns om den, kan de jo sende mig en skærv (mobilpay: 31957437) og forhåbentlig også en ”anmeldelse”!
Kaj Thelander Jessen
På Kvindernes Internationale Kampdag 2021.
(flere af de stærke kvinder i ”Strandet” er inspireret af min stærke mor, mormor og farmor, datter og kone).